Boligforeningen i Mjølnerparken forsøger at tvinge beboere ud af deres hjem, selvom mange har ret til at blive boende

I forbindelse med ‘ghettopakken’ skal 260 boliger sælges i Mjølnerparken. På papiret har mange beboere ret til at få tilbudt en erstatningsbolig i Mjølnerparken. Alligevel forsøger Bo-Vita at presse beboerne ud fra området med fejlagtig og misvisende information.
Af Tobias Nilsson
17. december 2019

For beboerne i Mjølnerparken er det svært at finde hoved og hale i, hvad der skal ske med deres hjem. 260 boliger skal sælges som konsekvens af ‘ghettopakken’. Men først skal bygningerne renoveres og før det kan ske, skal beboerne genhuses.

I første omgang skal alle Mjølnerparkens beboere genhuses midlertidigt, mens renoveringen af alle fire blokke udføres. Herefter skal alle med en permanent lejekontrakt fra de to blokke, der skal sælges, tilbydes en permanent erstatningsbolig.

I foråret begyndte det første informationsmateriale at nå ud til beboerne omkring genhusning. I materialet står der, at beboerne skal flytte ud af området. Men det er ikke den eneste mulighed beboerne har. Ifølge lovgivningen har beboere med permanente kontrakter ret til at få tilbudt en bolig tilbage i Mjølnerparken, men det får beboerne ikke at vide - heller ikke når de spørger Bo-Vita direkte.

Beboere med permanente lejekontrakter har ret til at blive boende i Mjølnerparken

Ifølge almenlejeloven skal beboere i ‘hårde ghetto områder’, hvis bolig skal sælges som led i en udviklingsplan alene tilbydes erstatningsbolig inden for det pågældende boligområde.

Beboere i Mjølnerparken med en permanent lejekontrakt har altså krav på at få tilbudt en erstatningsbolig i Mjølnerparken, når renoveringen og salget af de to blokke er gennemført.

Det bliver bekræftet i et internt notat fra Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune fra januar i år, og igen, i en vurdering af chefjurist fra BL (brancheorganisationen for de almene boliger), Sanne Steen Petersen, i en intern mail til Københavns Kommune. Begge er dokumenter, som Respons er kommet i besiddelse af via aktindsigt.

Det står også i den udviklingsplan for Mjølnerparken, som Bo-Vita og kommunen har udarbejdet, og som er vedtaget politisk i Københavns Borgerrepræsentation og i Transport- og Boligministeriet.

Senest har Boligminister Kaare Dybvad Bek bekræftet denne ret i et brev til en beboer dateret d. 25. oktober i år, som Respons også er i besiddelse af.

Frivillige boligtilbud forklædes som lovpligtig genhusning

Men i foråret 2019 begyndte Bo-Vita at udsende information om det, der misvisende kaldes ‘permanent genhusning’. I materialet kunne beboerne læse, at de skulle skrive sig op til en intern venteliste, for at få de bedst mulige tilbud om genhusning. Kort efter begyndte nogle beboere at modtage tilbud om lejligheder andre steder i København.

I et nyhedsbrev fra maj måned er beboerne eksempelvis blevet informeret om, at alle med en permanent kontrakt i Mjølnerparken skal flyttes til et andet område. Læser man videre, står der, at man som beboer får tre tilbud og senere: ‘Siger du ‘nej tak’ til alle tilbud, bortfalder din mulighed for permanent genhusning.’

Til et informationsmøde i Mjølnerparken onsdag d. 4. December, arrangeret af Bo-Vita, hvor Respons deltog, var der heller ingen afklaring at hente. Ved mødet blev reglen om ‘maks tre tilbud’ gentaget over for de fremmødte beboere, og da en beboer forklarede, at hun godt kunne lide Mjølnerparken og ikke ønskede at flytte væk, var svaret fra tryghedskonsulent Søren Wiborg: “Du skal flytte. Og det bliver en permanent flytning.”

Men hvis beboerne har ret til at blive boende efter renoveringen og salget, hvorfor tilbydes de så permanente boliger andre steder i København?

Svaret er, at de tilbud, som beboerne modtager nu, ikke er en del af den lovpligtige genhusning, som boligforeningen er forpligtet til at udføre i forbindelse med salget. Ifølge René Suhr, direktør i lejerforeningen BOSAM, er det i stedet et forsøg på at få så mange beboere som muligt til at flytte fra Mjølnerparken frivilligt, inden den lovpligtige genhusning skal påbegyndes:

“På den måde bliver udfordringen med at leve op til lovens krav mindre. Det er det, jeg tror, det handler om - jeg kan næsten ikke tænke andre tanker.”

Netop fordi de nuværende tilbud er frivillige, og ikke er en del af den lovpligtige genhusning, passer informationen fra nyhedsbrevet citeret ovenfor altså ikke. Uanset hvor mange frivillige boligtilbud beboerne takker nej til, har de ret til at få tilbudt en erstatningsbolig når renoveringen og salget er overstået.

Kommunen afventer redegørelse fra boligforeningen

Om genhusningen udtaler Københavns Teknik- og Miljøborgmester, Ninna Hedeager Olsen: Bo-Vita har et stort ansvar for at informere beboerne om deres rettigheder.”

Hun fortæller videre, at hun er i dialog med BOSAM og den lokale afdelingsbestyrelse i Mjølnerparken:

Jeg vil gerne understrege, at det er en sag, der bliver fulgt tæt fra kommunal og politisk side.”

Kommunen uddyber: 

"Det er boligorganisationen, der er ansvarlig for genhusning, og kommunen fører tilsyn med det via det almindelige kommunale tilsyn. Derfor har forvaltningen siden den 28. marts 2019 flere gange bedt Bo-Vita komme med en juridisk redegørelse for, at de lovligt kan gennemføre den genhusning, de ønsker, og dermed overholde parallelsamfundslovgivningens bestemmelser om genhusning ved salg."

Boligforeningen har løbende udskudt, men har nu fået en sidste frist for at indsende redegørelsen, som er inden jul. Først efter kommunen har modtaget Bo-Vitas redegørelse, vil man tage stilling til om genhusningen lever op til lovgivningen.

Manglende afklaring kan have store konsekvenser for beboere der takker ja til et af de frivillige tilbud

Indtil kommunen kan vurdere forløbet, lever beboerne i usikkerhed omkring deres situation. Og det kan få store konsekvenser. Hvis beboerne vælger at tage imod et af de frivillige tilbud, giver de nemlig lovmæssigt afkald på retten til at få tilbudt en bolig i Mjølnerparken efter renoveringen er overstået.

René Suhr fra BOSAM er kritisk overfor Bo-Vitas metoder:

“Når man kører sådan en informationskampagne, hvor man informerer men ikke giver nogle konkrete svar på de relevante spørgsmål, som folk har, så er det jo ligesom at tvinge folk. Først gør man dem usikre, og så tvinger man dem til at lave de her frivillige aftaler.”

Han fortsætter:

“Der ér jo mange, der skal genhuses. Og det ville være reelt nok, hvis man gav beboerne den fulde information: Hvis man forklarede dem deres rettigheder, og alligevel gav dem disse frivillige tilbud. Men det er jo ikke det, man gør. Man lader være med at svare, og det skaber usikkerhed - og hvad skal man som beboer så gøre? Det er jo den enkelte beboers boligsituation som er på spil. Det er hele fundamentet for ens hverdag.”

Respons har forsøgt at kontakte Bo-Vitas administration for at få en kommentar, men direktør Ulrik Brock Hoffmeyer har ikke svaret, hverken på telefonopkald eller mail.