Boligforeninger om regeringens ghettoplan: Der er ingen midler til genhusning

Regeringen, DF, S og SF vil mindske andelen af almene familieboliger i de såkaldte hårde ghettoer. For at det skal kunne lade sig gøre, må tusinde af mennesker flytte fra deres hjem. Men hvor skal de så bo? Respons har talt med seks forskellige boligforeninger om sagen.
Af Sara Schou Holm - praktikant
8. oktober 2018

Ifølge regeringens ghettoplan, skal der i 2030 ikke længere være såkaldte “ghettoer” i Danmark. For at det kan blive en realitet, vil partierne sørge for, at andelen af almene familieboliger kommer ned på 40 % i de udsatte boligområder, der har været på regeringens ghettoliste fire år i træk. Det betyder, at flere tusinde mennesker landet skal forlade deres hjem på grund af nedrivninger eller privatisering. Men hvor skal disse mennesker bo? 

Det gyldne hæfte: beboernes rettigheder

I 2017 blev der for AlmenNet udgivet AlmenHæftet, som forklarer, hvilke rettigheder man har, hvis man får besked om, at ens hjem skal sælges, renoveres eller jævnes med jorden.

I forbindelse med ghettoplanen, kommer genhusningen efter alt at dømme til at være en såkaldt permanent genhusning, fordi de almene boliger enten skal rives ned eller sælges, og det dermed ikke er muligt for beboerne at flytte tilbage. Og i sådan et tilfælde har beboerne, som skal genhuses, særlige rettigheder:

Passende størrelse: Det betyder, at folk har ret til en permanent genhusningsbolig, der enten har et værelse mere end antallet af medlemmer i den nuværende husstand eller samme antal værelser som den nuværende bolig.

Passende beliggenhed: Det betyder, at folk har ret til at få tilbudt en bolig i samme kommune, således at de har mulighed for at bevare deres netværk, at deres børn kan blive i deres institutioner osv. I kommunen har folk krav på at blive genhuset i samme område eller samme type.

Ingen af de seks boligforeninger mener, at de har midler eller muligheder til at genhuse så mange familier, hvis det skal leve op til kravene om passende størrelse og beliggenhed

- Sara Schou Holm

Boligforeningerne har ikke midler til at overholde kravene

Det er endnu uvist, hvem der præcist skal stå for den endelige genhusning, da regeringen og støttepartierne ikke har meldt klart ud. Dog tyder alt på, at det formentlig bliver de enkelte boligforeninger.

Respons har derfor været i kontakt med boligforeningerne for seks af de udsatte boligområder, som har stået på regeringens ghettoliste i de seneste fire år, og som derfor står til at skulle genhuse mennesker, hvis de skal nå målet om kun 40 % almene familieboliger i 2030. 

Men ingen af de seks boligforeninger mener, at de har midler eller muligheder til at genhuse så mange familier, hvis det skal leve op til kravene om passende størrelse og beliggenhed. 

Det skyldes både, at boligforeningerne på nuværende tidspunkt ikke har flere ledige boliger i deres respektive boligområder, samt at salg og nedrivninger skaber endnu færre boliger til genhusning.

Huslejen for den enkelte bolig kommer til at blive 20-25% højere

- Allan Søstrøm, direktør for Østjysk Bolig

Beboerne kan se frem til huslejestigninger

I Bispehaven i Aarhus, hvor nedrivningerne allerede er planlagt, er de manglende boliger i forhold til passende størrelse og beliggenhed dog ikke kernen i problemet, mener direktør i Østjysk Bolig, Allan Søstrøm. I stedet handler problemet om, hvorvidt beboerne har råd til at betale huslejen, når de genhuses. Ifølge Allan, kommer huslejen for den enkelte bolig nemlig til at blive 20-25% højere.

”Det er dér, økonomien for projektet halter. Hvordan skal merudgiften dækkes? Flytteudgiften, hvem skal betale den? Er det den, der bliver sat ud af sit lejemål? Eller regner politikkerne med, at det er boligorganisationerne, der betaler? Det sidste kan de godt glemme. Og det er jeg også sikker på, at de kan med det første.”

Allan Søstrøm er af den holdning, at regeringens og støttepartierne med deres genhusningsplan har fralagt sig alt ansvar for i stedet at lægge det på borgerne. Det er derfor umuligt at sige, hvordan genhusningen af flere tusinde mennesker skal kunne lade sig gøre:

”Regeringen sætter bilen til at køre uden at give den benzin på. De laver en genhusningplan uden midler, og så siger de efterfølgende: Nu har vi vedtaget dét, og så må I klare jer selv.”

Respons har forgæves forsøgt at få fat på en kommentar fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.


Foto: Tobias Nilsson