Arkitekt: Ghettoplanen klimabelaster

Den udtalte ambition i ghettoplanen om ikke kun at forandre, men rive ned i boligområderne, har foruden de menneskelige konsekvenser, også en stor miljømæssig slagside.
Af Emil Lund - praktikant
6. november 2019

50.000 tons CO2.

Så meget kan det komme til at koste i klimaregnskabet, når socialdemokraterne gennemfører den tidligere regerings ghettoplan.

Der skal rives tusindvis af boliger ned i de sociale boligområder, og når man river så mange beboelige bygninger ned og bygger nyt, fremfor at renovere de oprindelige boliger, så skrives der en gevaldig klimaregning.

Selv ikke hvis de nye boliger blev bygget i halm, ville klimaregnskabet gå op ved at bygge nyt.

- Søren Nielsen, arkitekt tegnestuen Vandkunsten
Det vurderes blandt andet af Søren Nielsen, arkitekt partner i tegnestuen Vandkunsten, som, i forbindelse med omfattende renoveringer af en boligblok i Gellerupparken i 2017, lavede en livscyklus-vurdering (LCA) af renoveringen. Resultatet af vurderingen viser hvordan, der ville være op til 300 % større klimabelastning, hvis de havde revet boligblokken ned og bygget en helt ny frem for at renovere den.

”Man skulle bygge dobbelt så klimavenligt, som vi kan i dag, hvis CO2-regnskabet skulle gå op. Selv ikke hvis de nye boliger blev bygget i halm, ville klimaregnskabet gå op ved at bygge nyt,”  siger Søren Nielsen til Politiken Byrum.

3.745 boliger skal rives ned

Et centralt element i den tidligere regerings og Socialdemokraternes ghettoplan er at pålægge de boligområder, der har været længere end 4 år på ghettolisten, at komme med en udviklingsplan for at nedbringe andelen af almene familieboliger til maksimalt 40 procent.

I september offentliggjorde Transport- og Boligministeriet en oversigt over udviklingsplanerne for de 15 sociale boligområder, der har været for længe på listen. I 12 ud af 15 af de boligområder skal der rives boliger ned, svarende til alt i alt 3.745 boliger.

Samtidig med nedrivningerne, bliver der bygget nyt i boligområderne, så den samlede familiebolig-fordeling kan nedbringes.

Der ligger årtiers brugbar anvendelse i de betonkonstruktioner, som bliver revet ned. Nedrivningen af brugbare konstruktioner kalder vi for et ’mistet potentielt genbrugspotentiale’.

- Søren Nielsen, artikekt hos tegnestuen Vandkunsten
I livscyklus-vurderingen fra Gellerupparken er udmeldingen fra tegnestuen Vandkunsten klar:

”Ghettopakken belaster miljøet. Der ligger årtiers brugbar anvendelse i de betonkonstruktioner, som bliver revet ned. Nedrivningen af brugbare konstruktioner kalder vi for et ’mistet potentielt genbrugspotentiale’, men det er mere direkte at kalde det en CO2-gæld, som skal lægges til, når der udarbejdes CO2-regnskab for det nybyggeri som skal blive de nye hjem for de genhusede beboere.”

I vurderingen når de frem til, at der over en periode på 50 år, vil være en forskel på 7877 tons CO2, afhængigt af om man renoverer 600 boliger eller river ned og bygger 600 helt nye boliger.

Overføres den vurdering til det samlede antal nedrivninger, når man op på en udledning på næsten 50.000 tons CO2 over 50 år.

Det er dog langt fra sikkert, at alle byggeprojekterne i boligområderne er lig forholdene i Gellerupparken, hvorfor tallet er meget usikkert. Vandkunsten skriver selv om deres beregning, at den beror på meget konservative tal, da den renovering, de gennemførte og har regnet på, var aldeles omfattende og indebar at rive en hel opgang ned, etablere en ”triumfbue” i bygningen og opføre nye lejligheder på taget af bygningen.

Når udgangspunktet for vurderingen er en så omfattende renovering, vurderer tegnestuen, at forskellene i de andre boligblokke i Gellerup vil være meget større, især hvis de ses i forhold til mere gennemsnitlige renoveringer.

Derfor er der også en risiko for at den faktiske klimabelastning forbundet med ghettoplanen, viser sig at være langt større end først antaget. Noget, der kan være svært at forene med den socialdemokratiske regerings store ambitioner for en ny retning på klimaområdet og en nedbringelse af udledningen på 70 procent.

Til Respons siger Søren Nielsen, at hvis man gerne vil fastholde den meget brede beslutning om at nedrive, så kan man gøre klimaskaden god igen ved at stille radikale krav til erstatningsbyggeriets klimapåvirkning. På den måde kan man stimulere efterspørgslen på bæredygtigt byggeri, som er fraværende i dag.