Det er svært at finde bøger, der er skrevet af ikke-hvide personer. Det vil ny litteraturfestival lave om på.

Med (Un)told pages får København sin første boghandel og litteraturfestival med udelukkende BIPOC (Black, Indigenous and People Of Color)-forfattere på hylderne. Arrangørerne bag håber, at festivalen kan gøre det lettere for andre at finde bøger, som de kan spejle sig i, end det har været for dem selv.
Af Maria Teilgård - praktikant
27. november 2019
København mangler et sted, som er dedikeret litteratur skrevet af BIPOC-forfattere (Black, Indigenous and People Of Color). Det mener Maya Acharya og Elisabeth Bruun Gullach, som står bag (un)told pages - en litteraturfestival og pop-up boghandel, der fra d. 28. november til d. 2. december vil finde sted på Øen på hjørnet af Mimersgade og Bragesgade.

Maya og Elisabeth har begge altid elsket bøger. Men som personer tilhørende BIPOC-kategorien, er de frustrerede over, at det først er indenfor de seneste år, de har opdaget BIPOC-litteratur. De har derfor valgt at gøre noget ved problemet og skabe det sted, de selv har manglet: (un)told pages.

Som de forklarer, er BIPOC-personer voldsomt underrepræsenterede i den litterære verden, og BIPOC-litteratur promoveres ikke på lige fod med litteratur, der er skrevet af hvide. Der er ikke lavet statistiske undersøgelser over repræsentationen og promoveringen af BIPOC i litteraturen i Danmark.

Til gengæld refererer Maya og Elisabeth til britiske undersøgelser, hvor man blandt andet i 2016 fandt, at man har en større chance som forfatter for at ende på en bestseller-liste, hvis ens navn er David (og man er hvid), end hvis man er en brun eller sort forfatter.

Ud af en liste på 500 bøger, er kun 6 skrevet af BIPOC-forfattere. Det betyder i praksis, at bestemte stemmer i samfundet marginaliseres, og en stor gruppe mennesker dermed frarøves muligheden for at se sig selv afspejlet i litteraturen.

BIPOC-litteratur er svær at finde

Fordi litteratur afspejler personers identitet og oplevelser, har den potentiale til at få personer til at føle sig mindre alene, mener Maya og Elisabeth. De ser det derfor som en vigtig opgave at sørge for, at flere kan finde frem til den litteratur, der taler til dem.

”Der er litteratur for alle. Det handler bare om at gøre den tilgængelig for alle”, siger Elisabeth.

Som Maya forklarer, har de valgt at sætte parentes om ”un” i festivalens titel untold, netop for at understrege, at historierne ikke bogstaveligt talt er utalte. De har altid været der. De har bare endnu ikke haft en platform i Danmark.

Både Maya og Elisabeth har selv oplevet, hvor svært det kan være at finde bøger, som faktisk afspejler deres identitet og oplevelser. Med festivalen håber de at gøre det muligt for børn og unge i samme situation at opdage BIPOC-litteraturen tidligere, end de selv gjorde.

”Jeg tog faktisk hjem for nylig og kiggede i alle de gamle bøger, jeg plejede at læse som barn, igennem, og det var bare virkelig – trist, faktisk. Jeg indså, at hver og en af dem havde hvide hovedpersoner og var skrevet af hvide forfattere. Og jeg elsker dem stadig, jeg elsker stadig Sweet Valley High”, fortæller Maya.

Men selvom Maya og Elisabeth har gode minder om at læse som børn og igennem opvæksten altid har søgt bøgernes selskab, mener de ikke, at det er nødvendigt at have læst hele livet for at kunne få noget ud af litteratur. Målet med festivalen er at udvide besøgendes forståelse af, hvad BIPOC-litteratur er og kan, og på den måde få flere til at indse, at litteratur også kan være for dem.

Boghandlen vil derfor heller ikke kun sælge bøger men også andre kunstværker af BIPOC-kunstnere, og festivalen vil blandt andet byde på en interaktiv kunstinstallation, spoken word, fælleslæsning, en zine work-shop og events for børn.

På den måde vil Maya og Elisabeth gøre oplevelsen af litteratur mindre akademisk, mindre elitær og mere tilgængelig for flere uanset alder og baggrund. (Un)told pages skal være et sted, hvor folk kan møde hinanden og finde et fællesskab igennem litteraturen.

”Untelling” er også modstand

Med festivalen ønsker Maya og Elisabeth dog ikke kun at skabe fokus på repræsentation i litteraturen.

”Det er vigtigt for os, at det her ikke bare er en litteraturfestival, som fejrer at ’uh se her er en bog med en karakter, som ikke er hvid, hvor utroligt.’ Det er ligesom ikke pointen”, forklarer Maya.

”Hovedsagen er, at det ikke bare handler om repræsentation. Det handler grundlæggende om at udfordre eksisterende strukturer. Repræsentation er godt, det er super, det er bekræftende, men det er ikke nok.”

Med eksisterende strukturer henviser Maya til de systemer, som marginaliserer bestemte stemmer i litteraturen og fastholder bestemte, ofte hvide, fortællinger om BIPOC-personer. Med “untold” eller som verbum “untelling” ønsker Maya og Elisabeth at gøre aktiv modstand mod den hvide kanon, der findes i litteraturen, og som glemmer racegjorte menneskers perspektiver.

At være ’racegjort’ betyder, at ens etnicitet har en afgørende betydning for, hvordan omverdenen opfatter en. Og fordi hvides fortællinger er normen i den litterære verden, er der en tendens til, at racegjorte forfatteres arbejde først og fremmest forventes at adressere og afspejle deres etniske identitet. I praksis betyder det både, at mange perspektiver overses, og at fordomme og stereotype  fortællinger ofte får lov til at repræsentere racegjorte mennesker.

”Untelling” bliver en måde at modarbejde de dominerende narrativer og undertrykkelsen af racegjorte menneskers perspektiver, som festivalen gør gennem en fejring af bøger og kunst, hvor racegjorte forfattere beskæftiger sig med, hvad end de vil.

Det afspejles også i de mange forskellige genrer, som vil være at finde på hylderne i boghandlen. Blandt de omkring 120 titler vil der være alt fra poesi og sci-fi til børnebøger. Maya understreger, at selvom mange af bøgerne også vil handle om race og identitet, da det selvfølgelig er en del af tilværelsen for mennesker, som er racegjorte, så er (un)told pages altså ikke en litteraturfestival om racialiseret identitet.

Festivallen og boghandlen er altså frem for alt et sted, hvor de marginaliserede historier kan fortælles på egne præmisser. Derfor er målet med festivalen også at påpege, at det er nødvendigt vedvarende at modarbejde undertrykkelsen ved aktivt at støtte og investere i BIPOC-litteratur og kunst:


”Pointen er, at de her strukturer eksisterer, og derfor bliver de her steder også nødt til at eksistere.”

Maya og Elisabeth håber derfor, at (un)told pages kan blive en tilbagevendende, årlig begivenhed. Med tiden er drømmen at etablere en permanent boghandel, så København også i fremtiden vil have et sted, hvor besøgende kan finde et fællesskab i BIPOC-litteraturen.