Det er i Danmarks interesse, at vores syrienkrigere retsforfølges på dansk jord

Ved at afvise at retsforfølge danske ISIL-krigere, bryder vi med FN-konventioner om statsborgerskab og modarbejder samarbejdet med FN og internationale partnere om at skabe fred og stabilitet i landene i MENA-regionen.
Af Abdirazak Rage og Thea Ribergaard Askhøj Nielsen
15. marts 2019
Det ventes, at ISIL inden for kort tid vil blive nedkæmpet geografisk i Syrien og Irak. Derfor udspiller der sig i øjeblikket en debat om, hvad der skal ske med de tilfangetagne formodede ISIL-krigere,  herunder irak- eller syrienkrigere med dansk statsborgerskab.

Selvom der reelt set ikke er noget retsligt alternativ, afviser både Dansk Folkeparti, Venstre, Konservative, Socialdemokratiet at hjemtage danske statsborgere med henblik på retsforfølgelse. Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) har sagt: ”Hvad end du spørger mig som partiformand eller udenrigsminister, er min holdning, at jeg ikke vil have én af dem hjem”. Selvom Justitsminister Søren Pape (K) har efterfølgende har udtalt, at det ikke er muligt at nægte danske statsborgere at komme hjem, hersker der fortsat bred politisk uenighed og usikkerhed om vejen frem.

Vi er udstationeret ved FN´s politiske missioner i henholdsvis Irak og Libyen, der bl.a. arbejder på at hjælpe fredstiltag og politiske processer på vej samt øge retssikkerheden i landene. Som understreget i den danske Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Strategi for 2019-2020, er Danmark en stærk fortaler for menneskerettigheder, retsstatsprincipper og internationale løsninger. Fra dér hvor vi befinder os, er det derfor stærkt bekymrende, at den danske stat potentielt løber fra sit ansvar: at retsforfølge sine statsborgere i henhold til dansk lovgivning med retfærdig rettergang. Som professor i humanitær folkeret Frederik Harhoff fra Syddansk Universitet slår fast: ”Hvis der er tale om danske statsborgere, har vi pligt til, at de bliver retsforfulgt i Danmark”. Udover at etisk og juridisk set være det rigtige at gøre, ville transparente retssager kunne bidrage til at undgå yderligere konfliktoptrapning i nærområderne.

Flere af landene i MENA-regionen kæmper med enorme sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske udfordringer, herunder opbygningen af et velfungerende retssystem og et fængselsvæsen – tunge processer, der ventes at tage flere år. Hvis man betragter landenes tilstande virker det usandsynligt, at de ville kunne håndtere tusindvis af retssager på linje med danske standarder og sikre retfærdig rettergang for alle, hvilket organisationen Human Rights Watch også har dokumenteret. I Syrien ville retfærdig rettergang være højest tvivlsomt, da man i praksis ville overlade deres skæbne til Assad-regimet. Terrorforsker på Forsvarsakademiet Anja Dalgaard-Nielsen har også understreget, at vi gør klogest i at få dem hjem til straf og afsoning frem for at overlade dem til deres egen skæbne og straf i Syrien og Irak.

Ved at afvise at retsforfølge danske ISIL krigere, modarbejder vi potentielt også det langsigtede arbejde, som FN og internationale partnere støtter gennem udviklingen af institutioner, der kan skabe fred og stabilitet i landene fremadrettet. Vores erfaringer har vist os vigtigheden af at bringe dem hjem, så de kan komme for en domstol og blive straffet efter den udvidede danske terrorlovgivning.

I 2018 udnævnte organisationen World Justice Project, der måler retstilstanden i 113 lande, Danmark som nummer et. I hvad der bør ses som et historisk retsopgør omkring behandlingen af danske syrienkrigere, er det afgørende, at vores frygt for, hvad den nuværende udfordring måtte bringe med sig, ikke ændrer på de værdier og principper, vi står for. Det gælder især et eventuelt dansk brud med de FN-konventioner, der berører statsborgerskab.

For at undgå at forskellige lande tyer til deres egne forhastede løsninger med konsekvenser for både regionen og muligvis Europa på længere sigt, bør vi hurtigst muligt arbejde for en koordineret handlingsplan gennem EU-samarbejdet, der lægger en klar linje for, hvordan vi griber situationen an uden at give afkald på grundlæggende rettigheder, som danske statsborgere med rette tager for givet. En holdbar løsning kan kun findes ved at bruge de redskaber, vi allerede besidder i vores retssystem. Danmarks fremtid som retsstat afhænger af nutidens beslutninger, og et brud på danske statsborgeres basale rettigheder ville kunne vise sig at være irreversibelt.


Kommentaren blev først bragt af b.dk. Denne artikel er en redigeret udgave.

Illustration: Eva Kragh Petersen