Finansloven er ude af trit med virkeligheden: Færre søger asyl og flere integreres

De nye stramninger og forringelser på udlændingeområdet går stik imod udviklingen: Danmark modtager nemlig kun ganske få asylansøgninger, og det går fremad med integrationen. Det viser de seneste tal på udlændingeområdet og regeringens egne statistikker.
Af Emilie Helene Holm
8. marts 2019
Finansloven 2019 og det såkaldte paradigmeskiftet indebærer endnu en række stramninger og forringelser på udlændingeområdet. Fremadrettet skal begreber som midlertidighed, hjemsendelse og selvforsørgelse have en endnu større betydning på området, hvorimod begrebet integration skal udfases.

Der er mange grunde til at stille sig kritisk over for paradigmeskiftet, og det har flere organisationer bestemt også gjort. Èn af grundene er den øvrige udvikling på asyl- og integrationsområdet.

Færre asylansøgninger og opholdstilladelser

Sideløbende med behandlingen af finansloven blev de sidste månedstal på udlændingeområdet for 2018 offentliggjort. Offentliggørelsen afslørede, at ganske få har søgt om asyl i Danmark og ligeledes har meget få fået tildelt opholdstilladelse på dette område, sammenlignet med tidligere års tal på området i den siddende regerings periode.

g

Tallene fra udlændingeområdet er opgjort på baggrund af registreringer i udlændingesystemerne, herunder asylansøgninger og opholdstilladelser

I 2018 modtog Danmark i alt 3.523 asylansøgninger. Det er nogenlunde samme antal som 2017, men markant lavere end eksempelvis i 2014 og 2015, hvor der kom en større andel flygtninge til EU og Danmark. Hertil er der i 2018 blevet givet 1.652 opholdstilladelser på asylområdet, hvor der i 2017 blev givet 2750.

Danmark modtager altså færre asylansøgninger og tildeler færre opholdstilladelser på asylområdet. På trods af denne udvikling dominerer stramninger på udlændingeområdet fortsat det politiske landskab. 

Bedst som integrationen er i fremskridt

En stor del af finansloven for 2019 er, at begrebet integration mere eller mindre udgår og bliver erstattet af begrebsduoen selvforsørgelse og hjemsendelse. Hvad dette skift skal indikere er tydeligt: frem for at blive integreret i det danske samfund, skal flygtninge forsørge sig selv og sendes hjem, så snart det er muligt. Det hænger sammen med, at opholdstilladelser fremover er midlertidige.

Denne prioritering bakkes op af påstanden om, at bestemte grupper ikke lader sig integrere. Men ser man på Integrationsbarometeret, som er Udlændinge- og integrationsministeriets egne tal om integrationen i Danmark, er billedet et andet.

Integrationsbarometeret viser udviklingen mod ni målsætninger for integration: Arbejde, uddannelse, danskkundskaber, medborgerskab, ligebehandling, selvbestemmelse, forsørgelse, udsatte boligområder og kriminalitet. På alle ni punkter er der positiv fremgang.

Eksempelvis viser opgørelserne, at 45% af personer med flygtningebaggrund er i arbejde efter tre år i Danmark i udgangen af 2018. Går man blot tre år tilbage i 2015 lå dette på 21%. Herudover har 70% i 2018 har bestået en danskprøve indenfor fem år. I 2012 lå dette tal på 58%. Det går altså bedre og bedre med integrationen i Danmark ud fra regeringens egen definition af begrebet. 

Paradigmeskift: fornuft eller ideologi?

Sammenholdes de nyeste tal på asylområdet med tallene fra integrationsområdet, tegnes der altså billede af et land, der både meddeler få opholdstilladelser på asylområdet, og som har stigende succes med at integrere personer med flygtningebaggrund. Derfor fremstår ændringerne på udlændingeområdet på finansloven for 2019 som ude af trit med den reelle udvikling i det danske samfund.

Paradigmeskiftet understreger en politisk retning, hvor man ikke længere beskæftiger sig med spørgsmålet om, hvorvidt Danmark kan tage imod flere asylansøgere og integrere flere i samfundet. I stedet understreger skiftet, at Danmark ikke vil tage imod et absolut minimum, og at integration ikke længere er i regeringens interesse.


Illustration: Eva Kragh Petersen