Holger K. Nielsen: Sådan vildledte regeringen den danske befolkning om Irakkrigen

I 2003 trodsede den danske regering flertallets mening og valgte uden et FN-mandat at gå i krig i Irak og Afghanistan. Nu afslører krigsudredningen, hvordan regeringen solgte krigen til omverdenen på et falsk grundlag. Respons har talt med Holger K. Nielsen, der stod på sidelinjen dengang.
Af Belkisa Selmani
25. april 2019

D. 20. marts 2003 lyder de første angreb fra amerikanske tropper i Irak. Det var startskuddene på en lang og blodig krig, som blev indledt under statsminister Anders Fogh Rasmussen og VK-regeringen. En krig der som bekendt har efterladt sig dybe spor og forårsaget vedvarende ustabilitet i regionen.

I februar 2019 udkom Krigsudredningen, som portrætterer Danmarks militære engagement i Irak og Afghanistan og forhandlingerne op til. I den forbindelse har Respons mødt SF’s Holger K Nielsen, som i 2003 sad i oppositionen og stemte imod krigen. Han ser tilbage på krigen som en stor og betydelig fejltagelse. Som han selv udtrykker med henvisning til rapportens fund: “Det var en katastrofal beslutning”.

Krigsudredningen konkluderer nemlig, at Danmark gik ind i en krig uden at have ordentlig dokumentation for dets grundlag.

Løgnen der sendte Danmark i krig

De vigtigste punkter i Krigsudredningen er ifølge HKN, at centrale oplysninger om krigens formål er blevet fordrejet, og derved har regeringen ”solgt” krigen på et falskt grundlag.

De officielle argumenter for krigen, som USA stod i spidsen for, var masseødelæggelsesvåben og forbindelser internationale terrororganisationer. Kendetegnende for forhandlingerne om Irakkrigen var desuden en neokonservativ tankegang hos præsident Bush og ikke mindst vicepræsidenten Dick Cheney, som gjorde at USA så sig selv som verdenspolitibetjent, der skulle anvende sin militærmagt til at skabe noget godt i verden. Derfor var et argument for krigen også, at den daværende herskende diktator, Saddam Hussein skulle væltes, så man i stedet kunne indføre demokrati.

Selvom USA ingen beviser havde for hverken masseødelæggelsesvåben eller terrorforbindelserne, valgte Danmark alligevel at følge trop. Vi indtog en position som ifølge Holger K. Nielsen var helt naturligt: 

”Anders Fogh Rasmussens politik var rettet mod USA. Han var besat af USA. Det kom frem i krigsudredningen, at Anders Fogh Rasmussen på et meget tidligt tidspunkt var gået med til, at - no matter what - ville han gå med i Irakkrigen af hensyn til USA.”

Regeringen havde altså allerede fra start besluttet sig for at gå i krig - uagtet om der skulle vise sig at være hold i de officielle argumenter for krigen.

Krigsudredningen hævder i den forbindelse, at den daværende regering tilpassede og strammede sine argumenter for at retfærdiggøre invasionen. Som Holger K også påpeger det:

”Regeringen manglede argumenterne for at overbevise resten af partierne og befolkningen, så det fremskaffede de. Dog var de fremskaffede dokumenter, våbenundersøgelserne og ekspertudtagelser ikke tilstrækkelige belæg for at indlede krigen, og derfor fordrejede og strammede regeringen sine argumenter hen ad vejen.”

Hvordan informationerne siden modtagelsen fra FE og ekspertvurderinger er blevet strammet og fordrejet, før de er nået til Folketinget og medierne, viser netop følgende skema fra udregningen.

d

Kilde: krigsudredningen

At skemaet fremgår det, at regeringen videregav information til Folketinget og medierne med konklusionen “Vi ved at Irak har våben”, selvom der herskede usikkerhed omkring det. Desuden viser skemaet, at målet med krigen både i Folketinget og medierne blev fremlagt som ”afvæbning”, selvom det i sandhed var et regimeskifte. 


"Man bør starte med at se på virkeligheden og de oplysninger, som man har og derfra grave sig frem til en konklusion. Regeringen starter her med konklusionen, hvortil de tilpasser argumenterne for at begrunde deres konklusion. Det er uvederhæftigt”, pointerer Holger K Nielsen.


“FN-Sikkerhedsrådet og våbeninspektørerne havde bedt om mere tid til at undersøge, om Irak havde masseødelæggelsesvåben, men det fik de ikke”.

Senere blev det konkluderet, at Saddam Hussein ikke havde våben.

Ifølge HKN var der heller ikke nogle tegn på, at Saddam havde forbindelse til islamistiske terrornetværk:

“De religiøse kræfter blev bekæmpet af Saddam Hussein, så der var ikke en reel terrortrussel mod os. Han var heller ikke tilhænger af Al-Qaeda, så den officielle begrundelse om, at der lurerede en terrortrussel, var ikke tilstrækkeligt begrundet.” 

Et solidt flertal skal stå bag en krig

Fordi der ikke forelå valide konklusioner, som talte for Iraks besiddelse af våben eller for nogen terrorforbindelse, frarådede FN’s Sikkerhedsråd og våbeneksperter krigen.


En måned før krigen, var vi omkring 30.000 mennesker på Slotspladsen, som demonstrerede imod”, fortæller HKN.

Kun 13 procent af danskerne stemte for en krig uden om FN, 23 procent var imod krigen, mens 58 stemte JA med FN’s opbakning.

d

Kilde: https://www.bt.dk/nyheder/danskerne-vil-irak-krigen

Holger K Nielsen ønsker at genåbne krigskommissionen, som blev skrottet af VK-regeringen i 2015, for at undersøge krigsdeltagelsen nærmere.

Men det vigtigste for HKN er at se fremad for at undgå at gentage samme fejl. I forlængelse af udredningens anbefalinger, fremsætter han lovforslaget om, at en eventuel fremtidig dansk intervention kræver et bredt flertal Folketinget, altså to-tredjedel af stemmerne.

Herved mener han, at man med det nye lovforslag kan undgå manipulering med informationer og tilvejebringe en mere retfærdig og demokratisk forhandlingsproces.

Hvis der ikke ændres procedure, risikerer Danmark igen forhastede og uovervejede konklusioner med en lav opbakning, som kan sende Danmark i endnu en krig. Der skal være grundige undersøgelser bag, før man indleder startskuddene i en krig.