Lufthavnsudvidelser møder modstand verden over, imens Kastrup lufthavn fordobler passagerkapaciteten

I Frankrig er udvidelsen af lufthavnen i landets næststørste by blevet bremset for klimaet. I Danmark er derimod det lovforberedende arbejde til udvidelsen af Kastrup Lufthavn i fuld gang. Dette er historien om, hvordan lufthavnsudvidelser i Europa bliver stoppet, og om hvorvidt det samme kan blive tilfældet i København.
Af Rebecca Gravers - praktikant
30. november 2019

En lufthavnsudvidelse kan ikke legitimeres i lyset af et bindende mål om CO2-neutralitet i 2050.

Sådan lød dommen i juli over planerne for udvidelsen af lufthavnen i Marseille, en af Frankrigs travleste lufthavne. Lufthavnen havde undervurderet de miljø- og klimamæssige konsekvenser af at lade op til 7,5 millioner ekstra passagerer lande og lette fra Marseille årligt. Det vurderede Miljøautoriteten - miljøstyrelsen i Frankrig, hvis opgave blandt andet er at vurdere større offentlige projekters miljøpåvirkning, før de kan implementeres.

Frankrig lovfæstede, som en af de første, i år målet om at blive CO2-neutrale i 2050 i henhold til Parisaftalen. I England er en større udvidelse af Heathrow Airport i London også kommet i modvind, siden landet i sommers, ligesom Frankrig, gjorde målet om CO2-neutralitet i 2050 til bindende lovgivning.

Vi ser det som Danmarks mest klimaskadelige projekt

- Adrian Hassler, bestyrelsesmedlem i Bevar Jordforbindelsen

Også Danmark har i sommers forpligtet sig på CO2-neutralitet i 2050.

Alligevel fortsætter det lovforberedende arbejde til en terminaludvidelse af Kastrup Lufthavn på størrelse med et supersygehus.

Vi ser det som Danmarks mest klimaskadelige projekt”, siger Adrian Hassler, bestyrelsesmedlem i Bevar Jordforbindelsen, som er den danske gren af det globale netværk imod lufthavnsudvidelser, Stay Grounded.

30 millioner ekstra passagerer om året og øget miljøforurening

De foreløbige planer for udvidelsen af Københavns lufthavn vil øge det årlige passagertal med 10 millioner og på sigt 30 millioner om året. Det svarer til en fordobling af lufthavnens nuværende kapacitet på cirka 30 millioner passagerer om året.

Ifølge Bevar Jordforbindelsens beregninger, udgør luftfart på nuværende tidspunkt, medregnet internationale fly, 17% af den danske miljøpåvirkning.

“Hvis vi ved, hvor stor påvirkning én passager har, kan vi jo cirka beregne hvad 10-30 millioner ekstra passagerer vil betyde for udledningen. Selvom lufthavnen taler om større og mere fyldte fly, kommer det ikke til at kunne følge med det øgede antal passagerer”, siger Adrian Hassler.

Luftfart står i øjeblikket for cirka 8% af Europas samlede drivhusgasudledning, og væksten i luftfartssektoren er stødt stigende.

Men udvidelsen har ikke kun klimamæssige konsekvenser. I borgergruppen “CPH uden udvidelse” kæmper en gruppe beboere fra området omkring Kastrup Lufthavn imod udvidelsen af  lufthavnen, der i forvejen forårsager store støjgener og luftforurening i deres hverdag.

“Det er blevet meget værre med støjen de seneste 2-3 år. Det er gået fra at være en irritation, til at være en frygt for, at det er skadeligt at bo i for mig og for mine børn”, siger Maria Sørensen, medstifter af borgergruppen, til TV2-lorry.

Københavns Lufthavn indsender inden længe en ansøgning til staten om ændring af den såkaldte anlægslov, så de kan gennemføre en større udvidelse. Lufthavnen har i løbet af de seneste 5 år dog foretaget en række enkeltstående udvidelser, som har været små nok til at undgå en miljøvurdering, men samlet set har de øget støjniveauet og lugtgenerne for beboerne i nærområdet.

“Lufthavnen har indtil videre fået dispensation af Tårnby Kommune til at gennemføre mange mindre udvidelser, der, hvis de var blevet lavet som én samlet udvidelse, sandsynligvis skulle have været igennem en miljøvurdering” fortæller Maria Sørensen til Respons, som mener man bør kræve, at også miljøkonsekvenserne bør bliver undersøgt grundigt, inden der træffes beslutninger om udvidelse.

Forbedrede flyvemaskiner er ikke nok

I Marseille i Frankrig blev lufthavnens redegørelse for udvidelsesplanerne sendt tilbage til tegnebordet, for, med den franske Miljøautoritets ord, at “demonstrere projektets forenelighed med Frankrigs dedikation til at opnå CO2-neutralitet i 2050”. 

Jamen selve udvidelsen kommer til at være CO2-neutral, forklarede arkitekterne. Det er tænkt ind i arkitekturen. Bygningen bliver både energi- og CO2-effektiv, flyteknologien forbedret, og så skaber det vækst. Det er nogle af de samme ting, som Københavns Lufthavns også har lagt vægt på i deres foreløbige udvidelsesplaner.

Men den franske Miljøautoritets vurdering var klar: De klimavenlige elementer i udvidelsesplanerne fejlede ikke noget i sig selv som sådan, og var ifølge Miljøautoriteten ganske veldokumenterede.

Problemet var, at disse positive effekter - også de socioøkonomiske - var overvurderede, i forhold til den negative klimaeffekt det ville have at lade op til 7,5 millioner ekstra flypassagerer lande eller lette fra Marseille årligt.

Jo, flyene bliver lidt mere effektive per passagerkilometer med nye og større modeller, ligesom andre transportmidler bliver mere effektive. Men flyvningen bliver ikke nær nok grønnere i takt med den øgede efterspørgsel.

- Bevar Jordforbindelsen

At fremhæve bygningens energieffektivitet, forbedrede flyvemaskiner og økonomiske gevinster, kunne ikke holdes op imod de klima- og miljømæssige ulemper for drivhusgasudledninger og naturliv.

Kort sagt: De positive effekter kunne ikke kompensere for de klima- og miljømæssige konsekvenser. Som den så ud nu, var planen om at øge antallet af flyvninger, ifølge Miljøautoriteten, ganske enkelt ikke forenelig med de franske lovfæstede klimamål, der omfatter at være CO2-neutral i 2050. Ligesom Danmarks klimamål.

Også i Danmark er der løfter fra lufthavnens side om en CO2-neutral udvidelse med grønne elementer i arkitekturen, støjreducerende tiltag og argumenter for, at større og mere fyldte fly kan kompensere.

Samtidig er debatten om flyafgifter kommet på den politiske dagsorden. Dansk Luftfart har selv foreslået at en afgift på flybilletter kan ryge i en pulje til forskning i grøn flydrift, og på den måde kompensere for nogle af flytrafikkens udledninger.

Men Bevar Jordforbindelsen er kritiske over for ideen om at kompensere sig ud af luftfartens klimaaftryk:

“Jo, flyene bliver lidt mere effektive per passagerkilometer med nye og større modeller, ligesom andre transportmidler bliver mere effektive. Men flyvningen bliver ikke nær nok grønnere i takt med den øgede efterspørgsel”, skriver Bevar Jordforbindelsen på deres hjemmeside.

Heathrow-udvidelse møder også modstand

I London står Heathrow, verdens i forvejen travleste lufthavn målt på international passagertrafik, også over for en omfattende udvidelse, der skal øge passagerkapaciteten og sende op til 700 ekstra fly i luften dagligt. Projektet blev politisk godkendt sidste år, og juridisk i maj.

Siden da er Heathrow-projektet dog kommet i både juridisk og politisk modvind, da Storbritannien i foråret lovfæstede målet om CO2-neutralitet i 2050. Udvidelsen skal derfor i løbet af de næste måneder endnu engang prøves i retten, denne gang med fokus på de klimamæssige argumenter imod den. En afgørelse forventes til december.

Udvidelsen har været undervejs siden 2003, men stor modstand fra aktivister og lokale grupper har medvirket til, at den politiske opbakning til projektet er faldende. Londons borgmester og flere politikere, blandt andet Boris Johnson, har offentligt udtrykt deres modstand mod udvidelsen. The National Climate Committee, Storbritanniens svar på det danske Klimaråd, har også været kritiske over for den voksende luftfartssektor.

Vi synes ikke, at flyvning skal forbydes, men hvis alle andre sektorer skal forholde sig til de klimaeffekter de har, så skal luftfart vel også.

- Adrian Hassler, bestyrelsesmedlem i Bevar Jordforbindelsen

Netop modstand, nationale klimamål og klimapaneler har været afgørende for, at Heathrow-udvidelsen igen skal prøves for retten, mener Adrian Hassler fra Bevar Jordforbindelsen:

“Der har været modstand imod Heathrow-udvidelsen i cirka 10-15 år, og nu lader det til at den mister politisk opbakning i forbindelse med de her klimamål. Det er også, fordi mange lande har indsat klimapaneler eller lignende, som kigger lidt bredere på, hvordan det går, og det er ofte dem, der ytrer sig kritisk over for sådan nogen lufthavnsprojekter. Det er i hvert fald sket i England. Jeg er ret overrasket over, at lufthavnsudvidelsen i sig selv ikke rigtig har været et emne i Danmark”.

Internationale fly tæller ikke med i CO2-regnskabet

Et af de store problemer ved diskussionen omkring lufthavnsudvidelsen i Danmark er, at udvidelsen ikke officielt påvirker Danmarks målsætning om CO2-reduktion. Udledningerne fra internationale fly tæller nemlig ikke med i de enkelte landes CO2-regnskab, fordi flytrafik går på tværs af landegrænser.

Det betyder, at de 2,5 millioner ton ekstra CO2, som udvidelsen af Københavns Lufthavn vil medføre, ifølge Bevar Jordforbindelsens beregninger, ikke kommer til at tælle med i Danmarks CO2-regnskab.

“Den eneste måde, man kan opfylde de her klimamål på, er, som jeg ser det, hvis man fortsætter med at ignorere luftfart. Vi synes ikke, at flyvning skal forbydes, men hvis alle andre sektorer skal forholde sig til de klimaeffekter de har, så skal luftfart vel også”, fortæller  Adrian Hassler.

I Frankrig og England har uafhængige eksperter da også rådet til at tage ansvar for klimapåvirkningen fra de internationale fly, der letter og lander i landenes lufthavne. Det begrundes blandt andet med, at de sektorer, der på papiret ikke tæller med i de nationale regnskaber, som international skibs- og luftfart, kan blive glemt i klimapolitikken, selvom de står for væsentlige dele af den globale udledning.

I Frankrig har man taget dette råd alvorligt, og det har bidraget til, at lufthavnsudvidelsen i Marseille blev sat på hold. I England har man endda valgt at medregne de internationale udledninger fra fly i det interne regnskab. 

Også i Danmark har Klimarådet anbefalet, at den kommende klimalov bør forpligte regeringen til at lave en global klimastrategi, og forholde sig til de internationale udledninger. Klimarådet nævner reduktion af udledninger fra international luftfart som et oplagt punkt, og understreger vigtigheden af at arbejde med Danmarks samlede globale klimabelastning - også selvom de ikke tæller med i det indenlandske CO2-regnskab.

På samme måde som i Frankrig og England, er Danmark altså blevet rådet af eksperter til at tage ansvar for CO2-udledningen uden for landets grænser, og i Frankrig og England har disse råd medvirket til, at der blev sat spørgsmålstegn ved lufthavnsudvidelserne.

I torsdags erklærede Europaparlamentet desuden klimanødtilstand. I pressemeddelelsen annoncerer de, at de enkelte medlemslande bør inkludere internationale udledninger fra luftfarten i de nationale regnskaber, da de nødvendige reduktioner ellers ikke kan nås.

I sidste ende en politisk beslutning

Kastrup Lufthavn er ved at have nået grænsen for dispensationer for mindre byggeprojekter. Lufthavnen vil derfor inden længe sende en ansøgning til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen om at få ændret i den såkaldte anlægslov, så de kan gennemføre en større udvidelse.

“Næste gang de skal udvide, skal der ændres i loven. Så på et tidspunkt bliver det her en politisk beslutning, der skal i Folketinget”, siger Adrian Hassler.

Den række mindre udvidelsesprojekter, som lufthavnen indtil videre har kunnet søge dispensation for, kan ifølge Adrian Hassler have været et led i den større udvidelsesplan, der snart bliver lagt på bordet:

“Det er en bevidst strategi at opdele byggeprojekterne i den store plan på den måde. For den store plan skal i Folketinget, og så kan lufthavnen lægge et pres på politikerne ved at sige, at de allerede har investeret i de indledende byggerier”.

Både aktivisme, lovgivning og politisk stillingtagen har været vigtige elementer i at bremse udvidelsen i Marseille og give Heathrow-projektet modstand, mener Adrian Hassler:

“I Marseille har det i virkeligheden været en statslig styrelse, der har kæmpet vores sag, så det er jo godt. Heathrow er også inspirerende, idet det er en bred kamp hvor både Londons borgmester og enkelte politikere har taget sagen op, og der er kæmpe kampagner og grupper der både kigger på klima og miljø. Det vigtigste er, at det her ikke flyver under radaren. Hvis først nogen rejser klimaspørgsmålet og skaber en debat, så tror jeg ikke, det kræver mange argumenter at vise, at det her går stik imod Danmarks klimaambitioner”.

Bevar Jordforbindelsen håber derfor at kunne øge politikernes opmærksomhed på det, inden lufthavnen fremlægger deres endelige plan.

“Vi prøver at komme det i forkøbet ved at skabe opmærksomhed i befolkningen, men også blandt politikerne om, at det er noget, der er lige på trapperne. Vi vil gerne prøve at få en politisk alliance imod det her på plads, inden planen ligger på bordet, og det hele pludselig går så stærkt, at det måske er for sent”, siger Adrian Hassler.